Anders L. Ottosen artikel

Overlæge advarer om klimatiltag:
Skift fra spray til pulverbehandling kan have store konsekvenser

Skrevet af Jette Marinus den 25. januar 2024. Skrevet i Behandlinger.

Lungesyge kan spare klimaet for skadelige gasser ved at skifte fra spray- til pulverinhalator.
Derfor skal et projekt i Region Syddanmark undersøge, hvilke lungesyge patienter der kan skifte behandling.
Men der er mange faldgruber, peger overlæge og lungemediciner på, der advarer om behandlingsskift.

Mens de fleste patienter vil kunne skifte fra en gul oval pille til en rød rund, er skiftet fra én inhalationsbehandling til en anden ikke altid tilsvarende gnidningsfri.

Udover at medicinen er anderledes i dens form, kan et nyt device være en udfordring for patienter, som skal læres op i en ny måde at inhalere deres medicin.

Så stor er CO2-besparelsen

Hver gang en lungesyg patient med astma eller KOL tager deres inhalationsmedicin ved hjælp af HFC-drevne inhalationssprays, frigives der en af de to skadelige drivhusgasser, HFC-134a eller HFC-227ea.

Samtidig er salget af de HFC-drevne sprays (typen til højre) steget fra 15 til 20 procent mellem 2015 til 2019 ifølge et klimanotat fra Rådet for Grøn Omstilling,
der peger på, at hvis ti procent af markedet bliver flyttet fra inhalationsspray til pulver (typen til venstre), vil der opnås en klimagevinst svarende til CO2-udslippet fra elforbruget i
ca. 20.000 danske parcelhuse.

I dag tilskrives 25 pct. af drivhusgasser, der udledes fra sygehuse i Danmark, brug af lægemidler, og tre pct. af denne mængde skyldes alene brug af sprayinhalatorer.

Det forklarer lungemediciner og dr.med.  Anders Løkke, der er ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt.

”Det er på ingen måde problemfrit at skifte behandling fra sprayinhalator til pulver.
En del patienter vil blive dårligere, end de allerede er, fordi de ikke kan finde ud af at bruge en ny inhalator korrekt,”
lyder advarslen fra overlægen.

Advarslen kommer efter, at regionsrådet i Region Syddanmark i efteråret bevilgede to millioner kroner til et projekt,
der skal undersøge, hvilke lungesyge patienter der kan skifte inhalatorer,
uden det går ud over patienternes sundhed og kvaliteten af behandlingen.
Formålet er at reducere udledningen af drivhusgasser, da nogle sprayinhalatorer er HFC-drevne og dermed en klimabelastning.

Ikke så nemt endda

Anders Løkke mener, at hvert et skifte mellem spray og pulver skal overvejes grundigt.

“Det er velbeskrevet,
at patienter risikerer at blive indlagt i forbindelse med et skift,
fordi de bliver dårlige.
Desuden ender en del med at skifte tilbage, fordi de er utrygge eller får det dårligt af den nye behandling.
Så et skifte er ikke noget, man bare lige gør,” siger han.

Anders Løkke peger samtidig på, at et skift fra spray til pulver ikke alene handler om medicinens konsistens,

men også om den beholder behandlingen kommer i.

”Det handler også om, at patienter i forbindelse med et skift bliver nødt til at få
en ny inhalator,
som er anderledes end den gamle – og som fungerer på anden vis. Det kan kræve gentagne besøg og oplæring, så det kan blive en dyr løsning,” siger overlægen.

Han understreger samtidig,
at han ikke er imod klimaforbedringer eller CO2 neutralitet, så længe det ikke sker på patienternes bekostning.

Mange vil ikke kunne skifte

Det er langt fra alle patienter,
hvor man forsvarligt vil kunne foretage et skifte.
Det gælder blandt andet for børn, hvor inhalationssteroid i form af Flixotide oftest anvendes,
da det er den eneste behandling, der er videnskabelig evidens bag.

“Små børn kan ikke bruge Flixotide i en diskos,
og derfor skal de bruge en sprayinhalator.
Specielt blandt børn yngre end seks til syv år er den eneste behandlingsmulighed spray,
indtil børnene måske kan begynde at suge pulver ned i lungerne ved syv-otte års alderen,
afhængigt af hvilken pulverinhalator det er,”
forklarer overlægen.

Derudover vil der også være en del børn, der ikke vil kunne anvende en pulverinhalator,
da den eksempelvis ikke kan bruges sammen med en spacer, som små børn ofte bruger med deres inhalator.

Det er dog ikke kun de yngre aldersgrupper,
hvor der kan være udfordringer. Anders Løkke forklarer, at spray kan være den eneste løsning til voksne, som er gamle eller svage, da de kan have så ringe inhalationskraft,
at de ikke kan suge pulverbehandlingen helt ned i lungerne.

Ender i munden

Ifølge Anders Løkke handler det ikke alene om inhalationskraft,
men også om hvorvidt patienten forstår sin inhalator.

”Det hænger ikke kun sammen med, hvor fysisk fit patienten er,
for nogle mennesker har rigtig svært ved at samarbejde med inhalatoren, når de skal inhalere deres medicin. I sådanne tilfælde må den sundhedsprofessionelle finde en inhalator,
hvor det fungerer – og om det er en spray- eller en pulverinhalator er ikke så vigtigt,” siger han.

Overlægen peger på, at også unge mennesker kan være udfordret, når medicinen skal suges ned i lungerne.
For selvom de rent fysiologisk har nok sugekraft, er det ikke alle patienter,
der kan suge kraftigt nok fra starten,
hvorfor pulveret ender det i munden og bliver fugtigt, forklarer Anders Løkke.
Her vil en breath-activated inhalator i stedet være et godt valg, da medicinen først bliver frigivet,
når der suges kraftigt i inhalatoren, lyder det fra overlægen.

Nordiske erfaringer

Et skifte er ikke nødvendigvis uden konsekvenser.
Det måtte Island sande, da en tidligere omlægning fra én behandlingsform til en anden hos vores nordiske naboer fik alvorlige konsekvenser,
forklarer Anders Løkke.

”I Island forsøgte man at ændre behandling af patienter med KOL og astma på grund af prishensyn.
Den ændring kunne man på grund af samfundets størrelse registrere ganske nemt.
Her så man efterfølgende flere indlæggelser og flere patienter med forværringer,
og derfor måtte man stoppe op og opgive at tvinge et skift igennem,” siger han.

Kun til nye patienter

Netop fordi der kan være så store udfordringer i at skifte patienterne fra én behandling til en anden,
anbefaler Anders Løkke en anden løsning, hvor man fokuserer på de nye patienter,
der skal starte op i inhalationsmedicinsk behandling.

”

Jeg vil langt hellere bruge energien på at starte nye patienter op i behandling med en pulverinhalator frem for at skulle skifte patienter,
der allerede får en behandling i en inhalator, som fungerer godt for dem,” siger han og håber, at man lander på en fornuftig løsning.

”Det vigtigste er, at man får mere fokus på,
at det er ret komplekst at skulle inhalere sin medicin - og at man får en bedre forståelse for, at det er svært.
Patienternes behandling virker kun, hvis den kommer ned i lungerne. Derfor er det eneste, der i første omgang er vigtigt, at patienten får en inhalator, vedkommende kan finde ud af at bruge og er tryg og fortrolig med.”

Lungemedicineren peger på, at hvis der er mulighed for at vælge både spray og pulver,
når hensynet til patientens sygdom og kompetencer er taget, bør klimahensyn bestemt tages med i overvejelserne.
Men patienten skal ifølge lungemedicineren komme først.

”Det giver også et voldsomt CO2 aftryk,
hvis et skift resulterer i en indlæggelse.
Flere studier har vist, at manglende adhærens på behandling resulterer i et øget antal indlæggelser.
Derfor skal man været ret sikker på, at patienten kan finde ud af at bruge sin nye inhalator og ikke bliver indlagt,” siger Anders Løkke.

Patienterne kommer først

I forbindelse med omlægning fra spray til pulver i Region Syddanmark, skal Farmakologi på
Odense Universitetshospital (OUH) analysere historiske data om patienters lungefunktion for at få overblik over, hvem der kan benytte pulverinhalatorer i stedet for sprayinhalatorer.

I spidsen for projektet står Sidsel Arnspang Pedersen, der er læge og ph.d. ved Forskningsenhed for Klinisk Farmakologi på OUH. Hun er enig med Anders Løkke og understreger,
at patienter ikke skal modtage en dårligere behandling.

”Det vil sige, at vi ikke kommer til at flytte nogen patienter fra den medicin, de har brug for.
Den del er vi meget bevidste om, og det er vigtigt at pointere, at patienternes sundhed og velvære altid vil blive prioriteret højest,” siger hun.

Et internationalt problem

Sidsel Arnspang Pedersen forklarer,
at problemet med klimagasser i inhalationsmedicin er internationalt og noget, som flere lande har fokus på.

”

I Danmark er vi endnu ikke lykkes med at implementere gode kliniske vejledninger på området.
Derfor har det været vores vurdering, at dette projekt kan hjælpe til en bedre forståelse for, hvilke patienter der kan anbefales de klimavenlige inhalationslægemidler,” siger hun.

Projektet er et af fire i Region Syddanmark, der på hver sin måde vil sænke ressourceforbruget og udledningen af CO2på de syddanske sygehuse.

Bliver projektet en succes,
skal brugen af mindre klimabelastende pulverinhalatorer implementeres i hele Region Syddanmark.
Alt efter, hvor mange patienter der kan skifte til de gasfrie pulverinhalatorer, forudser regionsrådet,

at projektet kan mindske en del af den klimabelastning,
der stammer direkte fra de skadelige drivhusgasser i inhalatorer. 

Ifølge Lungeforeningen er der ca. 350.000 danskere,
der lider af astma, mens omkring 110.000 til 130.000 danskere er i medicinsk behandling for KOL.

Anders L. Ottosen artikel